Stegt laks med ærter og rodfrugtmos

Til 2 personer

400 g blandede gulerødder, kartofler, kålrabi
½ bundt purløg
2 store spsk youghurt naturel
olivenolie
2 x 180 g laksekoteletter med skind, uden skæl, men med ben
1 tsk fennikelfrø
300 g frosne ærter

Stegt laks med ærter og rodfrugtmos

Skrub kartofler og gulerødder, skræl kålrabien og skær det hele i 2 cm store tern. Kog kålrabien i en gryde med saltet vand i 10 min, tilsæt derefter gulerødderne og kartoflerne. Kog videre i yderligere 15 min, eller til det hele er akkurat mørt. Hæl

Hæld vandet fra og lad grøntsagerne dampe tørre i et minuts tid, mos dem groft. Hak purløget og rør halvdelen i sammen med youghurten, smag til med havsalt og peber.

Varm i mellemtiden en tefapande op ved jævn varme og gnid den med 1 tsk olie. Læg laksekoteletterne på (man kan også bruge 2 x 120 g laksefilet, hvis man foretrækker det). Drys med fennikelfrøene og steg dem i 6 min eller til de er gyldenbrune, vend dem undervejs. Der skal kun ganske lidt olie til, fordi det naturlige fedt i laksen nok skal sørge for at den bliver dejlig sprød.

Kog ærterne i en lille gryde kogende vand, hæld vandet fra og kom ærterene op på panden i 30 sek, vend dem lidt rundt, så de optager den skønne smag fra laksen. Pres saften af en halv citron ud over fisken og server med den grove rodfrugtmos, drysset med resten af purløget, og ekstra citronbåde til presse ud over.

Print opskrift