Helstegt kalvefilet med svampe

Efter Pernille Aalund

Kalvefilet, ca. 800g efter afpudsning
Blandede svampe i sæson
1 rød peber, skåret i små tern
1 Frisk rød chilli, fint snittet
3-4 stk. løg, skåret i grove tern
2-3 fed hvidløg, fint snittede
2 stk. modne avokadoer
1-2 San Marzano tomater
Maizena, efter behov
Laurbær, 2-3 stk.
Olivenolie
Piskefløde, ca. 1 dl.
Kulør
Chilli, knust
Soya
Engelsk sauce
En god Balsamico
Rønnebærgele

Start med at snitte grøntsagerne. Kalvefilet ridses på kryds og tværs på fedtsiden, og krydres med salt og peber.  Kødet brunes af på alle flader i lidt olivenolie og smør. Start på fedtsiden. Sæt stegen på en rist i en forvarmet ovn På 185 grader. Under risten sættes et ovnfast fad med lidt vand i. Stegen skal have ca. 25 min. Lad efterfølgende stegen hvile i 10 min. Brug stegefedtet fra panden til at sautere rødpeber, skalotteløg, svampe og hvidløg. Tilsæt 1-2 spsk. balsamico og lad det hele simre i ca. 10 min. Hæld derefter væden fra stegen op i svampene, tilsæt piskefløde og evt. kulør, alt efter temperament. Tilsæt lidt chili og laurbærblade, og lad retten simre i yderligere 10 min. Smag til sidst til med: soya, peber, engelsk sauce og rønnebærgele. Avocado og tomat skæres i mundrette stk. og vendes med balsamico og lidt salt. Skær kalvefileten i skiver og server dertil svampestuvningen og avocadosalaten i skåle for sig.

Print opskrift