Leverpostej

Søren Gerickes opskrift med masser af grøntsager

4 – 5 dl vand
2 store kartofler
1 porre
1/4 selleri
1 løg
2 tsk salt
400 g hakket svinelever
400 g hakket kalvelever
400 g hakket spæk
2 æg
1 stort hakket løg
2 tsk salt
peber

Leverpostej

Grøntsagerne rengøres, snittes og koges møre i ca 20 min. Blend grøntsagerne i kogevandet. Konsistensen skal være som en lind grød. Lever, spæk, løg og æg blandes op i grøntsagsmosen, og der smages til med salt og peber. Hvis du vil have den lidt mere krydret, kan du også komme 1 tsk stødt nellike og 1 tsk stødt allehånde i. Farsen hældes i forme, og bages i vandbad 1 time ved 170 grader. Den rå fars kan også fryses og senere sættes i ovn direkte fra fryseren. I så fald er bagetiden knap en halv time længere. Den færdige leverpostej kan holde sig 4 – 5 dage i køleskab.

Print opskrift