Gazpacho

4-6 personer

6 røde pebre
4 chilier -helst peperoncino
1½ kg virkelig gode tomater
10 tørrede tomater
2 dl virkelig god jomfruolivenolie – gerne mere
2-4 fed hvidløg
4 spsk sherryeddike
1 bundt basilikum
3 spsk sukker – efter tomaternes sødme
1 spsk citronsaft
1 stort, italiensk brød – gerne daggammelt
salt og peber
2 små agurker
mange isklumper

Bag de 4 pebre og 2 chilier ved 200°, til de er møre og sortplettede. Køl af og flå. Sørg for, at alle kernerne også kommer væk. Hæld tomaterne over med kogende vand og flå dem med en spids kniv. Blød de tørrede tomater ud i kogende vand. Knus hvidløget med lidt salt på et bræt. Kom begge slags tomater, bagte pebre, noget af chilien, olivenolie, sherryeddike, basilikum, sukker, citronsaft og 3-4 skiver brød uden skorpe i en foodprocessor eller blender. Kør, til det er helt moset. Smag til med salt, peber og hvidløg. Stil det hele i køleskabet. Efter mindst 1 time, men gerne til dagen efter, har smagen og konsistensen samlet sig. Smag til – det skal være syrligt/sødligt/lidt skarpt, aromatisk og meget friskt. Konsistensen skal være let uden at være vandet, hellere for tyk end for tynd – der kommer mange isklumper i. Skær de sidste chilier, pebre og agurken i små tern og anret det i små skåle. Server suppen iskold med isklumper i og flere i en skål ved siden af. Resten af brødet ristes, lunes eller skæres i stave og steges sprødt og lysebrunt i olivenolie. Det sidste er langt det lækreste og i øvrigt også det originale, men måske laver man både-og, så børnene kan spise det stegte og mor det magre.

Print opskrift