Saltbagt selleri med trøffelolie

1 stk. knoldselleri, ca. 1 kg
150 g salt, groft
Trøffelolie

Rens og skrub sellerien, skær bund og top af. Læg sellerien på et stort stykke stanniol, og fold det op omkring grøntsagen. Drys saltet ned på siden af sellerien og på toppen, luk stanniolen helt omkring grøntsagen. Pak eventuelt med et ekstra stykke stanniol. Bag sellerien i en ovn på 150 grader i 2 timer, skru derefter ned på 80 grader og bag i 1 time.
Den saltbagte selleri dryppes med trøffelolie.

Print opskrift